klokker på torahruller

Tidslinje over dansk jødisk historie

De danske jøders historie

Jøderne i Danmark kan spore deres historie tilbage til 1600-tallet, hvor den første 'hofjøde' udnævnes af Christian IV. Siden da har jøderne været en integreret del af det danske samfund, og de danske jøders historie er markeret gennem en række historiske begivenheder, som har haft betydning for det jødiske samfund og for livet som jøde i Danmark.

Gå på opdagelse i tidslinjen herunder

2022

Regeringen lancerer handlingsplanen mod antisemitisme, hvor 15 initiativer præsenteres, der skal sætte ind mod antisemitisme, herunder obligatorisk undervisning om Holocaust i skolerne. 

AMOS

2018

   Den nye Carolineskole slår dørene op i Hellerup.

Carolineskolens hovedbygning som er gul med en rund trappe der går op til hoveddøren

2017

Synagogen lukker som følge af en gennemgående restaurering af bygningen fra 2017-2019.

Synagogen i Krystalgade indefra

2015

Jødisk Informationscenter åbner i kølvandet på terrorangrebet i februar 2015, på baggrund af en bevilling fra Københavns Kommune.

2015

Terrorangrebet på Krudttønden og synagogen finder sted d. 14-15. februar 2015. Den danske filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt til en debataften om ytringsfrihed, og den jødiske vagt Dan Uzan bliver dræbt, da han står vagt for en bat mitzvafest som foregik inde i det jødiske hus.

Dan Uzan

2014

Det Mosaiske Trossamfund skifter navn og bliver til Det Jødiske Samfund i Danmark.

2014

Rituel slagtning, schæchtning, forbydes i Danmark. Fremover skal kosherkød importeres til Danmark.

2011

Den dansk-jødiske instruktør Susanne Bier modtager en Oscar for filmen 'Hævnen'.

Susanne Bier med Oscar

2007

Plejehjemmet Meyers Minde nedrives. I dets sted opføres Det Jødiske Hus på Krystalgade, bag synagogen, og plejehjemmet Deborah Centret på Østerbro.

2007

Magasinet Goldberg, som beskæftiger sig med kunst, kultur, religion og samfundsforhold, udkommer første gang.

Forsiden af en udgivelse af Goldberg

2004

Dansk Jødisk Museum åbner i Christian IVs gamle Galejhus i København.  Den jødisk-amerikanske arkitekt Daniel Libeskind, der også har tegnet det jødiske museum i Berlin og Ground Zero i New York, har tænkt de danske jøders flugt over Øresund til Sverige ind i indretningen af museet. 

Dansk Jødisk Museum indefra

2003

Progressivt Jødisk Forum bliver til reform menigheden Shir Hatzafon.

2003

'Auschwitzdag' indføres i Danmark til minde om Holocaust og folkedrab.

2002

Den islamiske politiske organisation, Hizb ut-Tahrir, politianmeldes på baggrund af en løbeseddel, som blev offentliggjort på Hizbut-Tahrirs danske hjemmeside d. 31. marts 2002, hvori der opfordres til drab på jøder. Løbesedlen indledes med følgende Koran-citat: "Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer".

Foreningen Hizb ut-Tahrir politianmeldt for trusler mod jøder i Danmark.

2001

Progressivt Jødisk Forum, som baserer sig på en reformistisk tilgang til jødedom, stiftes.

1996

Den danske gren af Chabad oprettes som ChabaDanmark. 

ChabaDanmark

1985

Danmark rammes af et terrorangreb den 22. juli 1985, da fire unge mænd placerer bomber ved synagogen i Krystalgade og ved det amerikanske luftfartsselskab, Northwest Orient Airlines. Endnu en bombe var tiltænkt det israelske flyselskab, El-Al, men nåede ikke sit mål.
1 person omkom og 32 personer blev sårede.

Bombeangrebet i 1985 i Jødisk Orientering

1982

Isi Foighel bliver den første indvandrer, som udnævnes til minister. Han bliver Skatte- og Afgiftsminister under Poul Schlüters første regering. 

Isi Foighel i Folketinget

1972

Den Danske Israelindsamling stiftes og er en humanitær forening, som er uafhængig af politiske interesser. Foreningen yder stadig i dag økonomisk hjælp til jøder, der er truet af krig, social nød eller antisemitisme, og som ønsker at starte en ny tilværelse i Israel.

Den Danske Israelindsamling - Keren Hayesod.

1969

Danmark modtager 3000 jødiske politiske flygtninge fra Polen.

Skibet St. Lawrence med polske jøder

1966

Medlemsbladet "Jødisk Orientering" udkommer første gang til det Jødiske Samfunds medlemmer

En udgivelse af Jødisk Orientering fra januar 2020

1965

Stiftelsen Meyers Minde omdannes til plejehjem 

1956

Ungarske flygtninge - heriblandt mange jøder - ankommer til Danmark.

Ungarske flygtninge ankommer til Danmark

1953

Carolineskolen får børnehave og vuggestue.

Carolineskolen på Pilestræde

1948

Staten Israel oprettes og mange danske jøder rejser dertil umiddelbart efter oprettelsen.

Israels rigsvåben i blå og hvid

1947

Dansk Zionistforening bliver til Dansk Zionistforbund

1946

WIZO – Womens' International Zionist Organization – bliver grundlagt i Danmark i 1946. Foreningen har  afdelinger verden over, og foreningens hovedformål er at støtte driften af børnehaver, hjem for voldsramte kvinder og andre sociale institutioner i Israel. I Danmark mødes WIZOs medlemmer ofte i grupper på otte til ti kvinder. Grupperne består typisk, fra kvinderne lige er flyttet hjemmefra til langt ind i alderdommen, og er på den måde et netværk, der ledsager dem gennem hele livet.  

1945

De danske fanger i Theresienstadt bliver reddet sikkert ud af nazisternes lejr og fragtet tilbage til Danmark med 'de hvide busser'.

En række af hvide busser der hentede jøder hjem til Danmark fra Theresienstadt

1945

Danmark bliver befriet, og de danske jøder som har været i eksil i Sverige, kan vende hjem!

Britiske panserstyrker passerer Rådhuspladsen ved deres ankomst til København efter befrielsen

1943

Som konsekvens af den tyske besættelsesmagts 'jødeaktion' i Danmark, deporteres 472 danske jøder til arbejdslejren Theresienstadt.

Kz-lejren i Theresienstadt.

1943

Den tyske besættelsesmagt igang sætter 'jødeaktionen' i Danmark. Informationen lækkes, og det resultere i at ca. 7000 jøder når at flygte til Sverige. 

Billede af en fisker båd med jødiske flygtninge på vej til Sverige under 2. Verdenkrig

1940

Den 9. april 1940 blev Danmark officielt besat af Tyskland. Meget hurtigt lader det danske forsvar og regering sig besætte - hvorfor vi i dag siger 'Aldrig mere en 9. april'. 
Som en del af 'samarbejdspolitikken' gik den tyske besættelses magt med til, at de mange anti-jødiske Nürnberger-love, der herskede i Tyskland og andre besatte områder, ikke skulle træde i kraft i Danmark. 

Tre soldater står ved et banner med et hagekors der ligger på jorden

1939

I 1939 lykkedes det den danske kvindeorganisation 'Kvindernes Liga for Fred og Frihed' at presse den danske regering til at lade jødiske børn komme i sikkerhed i Danmark. De skulle opholde sig kort i Danmark og derefter videre til Palæstina. Men krigens gang satte en stopper for planerne, og 184 børn strandede i Danmark under besættelsen.

1933

Den danske afdeling af Den jødiske Nationalfond (KKL) stiftes.

Den jødiske Nationalfond logo i blå, grøn og brun

1933

Christian X deltager i Synagogens 100 års jubilæum.

Portræt af Kong Christian X i sort/hvid

1932

Den danske jøde Abraham Kurland fra Hakoah vinder sølv i brydning ved OL i Los Angeles.

Billede af Abraham Kurland i en brydekamp i sort/hvid

1925

Fattigboligerne Meyers Minde i Krystalgade rives ned og genopføres.

1924

Den jødiske idrætsforeningen Hakoah stiftes.

1922

Den danske jøde Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.

Portræt af fysiker Niels Bohr i sort/hvid

1916

Zionistkongres afholdes i København.

1913

Menigheden Machsike Hadas (Troens Fastholdere) stiftes.

1912

Skuespillet "Indenfor Murene" af Henri Nathansen har premiere på Det Kongelige Teater. Stykket handler om en traditionel jødisk københavnerfamilie ved 1900-tallets begyndelse og handler om det religiøse og stadig aktuelle problem, der kan opstå, når en jødisk kvinde forelsker sig i en kristen mand.

Billede af en scene fra skuespillet 'Indenfor murene'

1912

Sangforeningen Hasomir oprettes. Den udsprang af det jiddische miljø i København og havde den jødiske sangskat på repertoiret. Ved årlige skovture og koncerter blev der frem for alt sunget på jiddisch, men også på dansk, svensk og russisk. Foreningen eksisterede fra 1912-1979.

1911

Den Hirschsprungske Samling, givet til den danske stat af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline, indvies i København.

Familieportræt malet P. S. Krøyer af familien Hirschprung på en balkon

1905

Endnu en immigrationsbølge af 3000 russiske jøder bosætter sig i København.

Et familie billede af en jødisk familie fra Rusland

1903

Dansk Zionistforening grundlægges.

Herzl flag

1901

Den danske jøde Herman Trier bliver formand for Folketinget.

Portræt af Hermann Trier i sort/hvid

1891

De fem Mosebøger (Torahen) udkommer for første gang på dansk i et bind.

De fem Mosebøger på dansk

1883

Den dansk-jødiske kritiker Georg Brandes skaber i 1883 begrebet 'det moderne gennembrud', som dækker over en markant periode i dansk litterærhistorie. 

Sort/hvid portræt af George Brandes

1886

Mosaisk Vestre Begravelsesplads indvies, på det der er ydre Vesterbro i dag.

1882

En immigrationsbølge af russiske jøder kommer til Danmark og bosætter sig i København.

En samling af russiske jøder ude foran en café, nogen med aviser i hænderne

1873

Den danske jøde Philip W. Heyman grundlægger bryggeriet Tuborg.

En gammel reklame for Tuborg

1864

Danmark taber krigen mod Østrig og Preussen og mister hertugdømmerne Slesvig og Holsten - deriblandt byen Altona, som var betydningsfuld for den tidlige jødiske indvandring til Danmark. 

1853

Den Jødiske Religionsskole, med undervisning om eftermiddagen og om søndagen, oprettes.

1853

De jødiske brødre Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing grundlægger sammen med Frederik Vilhelm Grøndahl 'Bing & Grøndahl's porcelænsfabrik', og lancerer i 1895 det kendte Mågestel. 

Billede af en porcelæns platte af Bing & Grøndahl

1849

Grundloven indføres og jøder får religionsfrihed og stemmeret, på lige fod med alle andre. 

Et billede at den åbne grundlov

1845

Romanen 'En Jøde' af den dansk-jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt udkommer. Romanen blev skrevet i harme over de fjendtlige holdninger, som det jødiske mindretal i Danmark oplevede dengang. Sidenhen er romanen blev del af den danske litteraturhistoriske kanon. 

Prtræt af Meir Aron Goldschmidt

1833

Den 12. april 1833 blev synagogen i Krystalgade indviet. Arkitekten var Gustav Friederich Hetsch, som var meget inspireret af egyptisk arkitektur, hvilket fremtræder af synagogens arkitektur i dag. Åbningen af synagogen i Krystalgade forårsagede, at de fleste små synagoger rundt omkring i byen måtte lukke.

Synagogen i Krystalgade indefra

1828

Abraham Alexander Wolff bliver overrabbiner.

Et portræt maleri af Abraham Alexander Wolff

1825

Stiftelsen Meyers Minde opfører socialboliger i Krystalgade som skulle "tjene som Fribolig for uformuende jødiske Familier".

1819

1819 markerer 'Jødefejden', som finder sted kun få år efter, at jøder har fået borgerrettigheder i Danmark i 1814. Dele af det danske samfund havde aldrig accepteret, at jøderne kunne få borgerrettigheder uden først at konvertere til kristendommen.

Illustration af mennesker der løber forvirret på en gade

1814

Anordningen af 1814 giver (næsten) jøderne fulde borgerrettigheder.

Anordningen fra 1814 der giver jøderne i Danmark rettigheder på lige fod med andre

1813

’Den litterære jødefejde’  afspejlede tidens vigtigste debat om, hvordan samfundet skulle udvikle sig, i forskellige skrifter og skuespil. Skulle jøder og jødedom tolereres på linje med alle andre borgere, eller skulle Danmark være et lukket og kristent samfund? Debatten om jøderne handlede derfor også om fordomme og integration og om retten til at være dansk.

1810

Carolineskolen for jødiske piger åbner.

Carolineskolen på Pilestræde

1807

Den jødiske friskole for drenge rammes under Københavns bombardement.

Illustration af Københavns bombardement i 1807

1805

Den jødiske skole for drenge grundlægges i 1805, og skulle sikre bedre uddannelse for den jødiske ungdom.

1803

Herrerne Bing og Kalisch opretter Institut for den Jødiske Ungdom.

1798

For første gang får en jødisk mand lov til at gifte sig med en ikke-jødisk kvinde.

1796

Der oprettes en jødisk menighed i Charlotte Amalie på St. Thomas, De Vestindiske Øer.

indgang til synagogen på St. Thomas

1795

Københavns 2. brand – Synagogen i Læderstræde brænder.

En illustration af København der brænder

1788

Jøder kan nu blive doktorer og professorer på Københavns Universitet.

Et vidvinkelt billede at Københavns Universitets hovedbygning på Vor Fure Plads i København

1787

"Parykstriden" var en intern debat om fornyelser og modernisering i menigheden, som kom ud i offentligheden i slutningen af 1700-tallet. Menighedens ældste nægtede at kalde mænd med nymodens parykker op til Torah-læsningen i synagogen. Først efter to år endte sagen med forlig

1768

Ligfølgeselskabet i København stiftes af Tobias Abraham og har til formål at deltage i ligtog, foranstalte sørgegudstjeneste afholdt hos de sørgende og understøtte de trængende økonomisk. I 1950 skiftede selskabet navn fra Ligfølgeselskabet til Jødisk Broderskab af 1768. 

1728

Synagogen i Badstuestræde nedbrænder i Københavns 1. brand.

1720

Danmarks første synagogebygning i Fredericia indvies.

1694

Mosaisk Nordre Begravelsesplads etableres, på det der er Nørrebro i dag.

Gammel gravsten på Mosaisk Nordre begravelsesplads i Købenahvn

1693

Den første jødiske begravelse i København finder sted.

1690

Fredericia får den første jødiske begravelsesplads i Danmark.

Billede indefra den jødiske begravelsesplads i Fredericia

1687

Abraham Salomon bliver den første rabbiner ved menigheden i København, og er hidkaldt til jobbet fra Tyskland.

1684

Det første jødiske bederum i København åbnes. Den jødiske menighed opstår.

1682

Jøderne i Fredericia får lov at indrette en synagoge

1676

Israel Salomon Levi er første bosiddende jøde i København

1675

Tobaksspinder Abraham Jacobsen Levi er den første jøde som bosætter sig i Fredericia, som i 1674 indfører religionsfrihed.

1644

Christian IV udsteder 'hebræermønter' med hebraisk skrift.

To hebræermønter med Christian d. 4. sejl og skrift på hebræisk

1640

Byen Altona bliver dansk og udstyret med omfattende privilegier og religionsfrihed. Det tiltrak nederlændere, tyske katolikker og sefardiske jøder.

1628

Portugisiske jøder får privilegier af Christian IV

1622

Christian IV inviterer portugisiske og hollandske jøder til Holsten.

To hebræermønter med Christian d. 4. sejl og skrift på hebræisk

1620

Daniel Salomon døbes i Vor Frue Kirke

En illustration af indefra i Vor Frue Kirke

1619

Albert Dionis (Samuel Jachja) bliver ’hofjøde’ under Christian IV

Illustration af et hof, hvor mænd med højehatte deltager