Tidslinje over dansk jødisk historie
De danske jøders historie
Jøderne i Danmark kan spore deres historie tilbage til 1600-tallet, hvor den første 'hofjøde' udnævnes af Christian IV. Siden da har jøderne været en integreret del af det danske samfund, og de danske jøders historie er markeret gennem en række historiske begivenheder, som har haft betydning for det jødiske samfund og for livet som jøde i Danmark.
Gå på opdagelse i tidslinjen herunder
2022
Regeringen lancerer handlingsplanen mod antisemitisme, hvor 15 initiativer præsenteres, der skal sætte ind mod antisemitisme, herunder obligatorisk undervisning om Holocaust i skolerne.
2017
Synagogen lukker som følge af en gennemgående restaurering af bygningen fra 2017-2019.
2015
Jødisk Informationscenter åbner i kølvandet på terrorangrebet i februar 2015, på baggrund af en bevilling fra Københavns Kommune.
2015
Terrorangrebet på Krudttønden og synagogen finder sted d. 14-15. februar 2015. Den danske filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt til en debataften om ytringsfrihed, og den jødiske vagt Dan Uzan bliver dræbt, da han står vagt for en bat mitzvafest som foregik inde i det jødiske hus.
2014
Det Mosaiske Trossamfund skifter navn og bliver til Det Jødiske Samfund i Danmark.
2014
Rituel slagtning, schæchtning, forbydes i Danmark. Fremover skal kosherkød importeres til Danmark.
2011
Den dansk-jødiske instruktør Susanne Bier modtager en Oscar for filmen 'Hævnen'.
2007
Plejehjemmet Meyers Minde nedrives. I dets sted opføres Det Jødiske Hus på Krystalgade, bag synagogen, og plejehjemmet Deborah Centret på Østerbro.
2007
Magasinet Goldberg, som beskæftiger sig med kunst, kultur, religion og samfundsforhold, udkommer første gang.
2004
Dansk Jødisk Museum åbner i Christian IVs gamle Galejhus i København. Den jødisk-amerikanske arkitekt Daniel Libeskind, der også har tegnet det jødiske museum i Berlin og Ground Zero i New York, har tænkt de danske jøders flugt over Øresund til Sverige ind i indretningen af museet.
2003
Progressivt Jødisk Forum bliver til reform menigheden Shir Hatzafon.
2003
'Auschwitzdag' indføres i Danmark til minde om Holocaust og folkedrab.
2002
Den islamiske politiske organisation, Hizb ut-Tahrir, politianmeldes på baggrund af en løbeseddel, som blev offentliggjort på Hizbut-Tahrirs danske hjemmeside d. 31. marts 2002, hvori der opfordres til drab på jøder. Løbesedlen indledes med følgende Koran-citat: "Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer".
2001
Progressivt Jødisk Forum, som baserer sig på en reformistisk tilgang til jødedom, stiftes.
1996
Den danske gren af Chabad oprettes som ChabaDanmark.
1985
Danmark rammes af et terrorangreb den 22. juli 1985, da fire unge mænd placerer bomber ved synagogen i Krystalgade og ved det amerikanske luftfartsselskab, Northwest Orient Airlines. Endnu en bombe var tiltænkt det israelske flyselskab, El-Al, men nåede ikke sit mål.
1 person omkom og 32 personer blev sårede.
1982
Isi Foighel bliver den første indvandrer, som udnævnes til minister. Han bliver Skatte- og Afgiftsminister under Poul Schlüters første regering.
1972
Den Danske Israelindsamling stiftes og er en humanitær forening, som er uafhængig af politiske interesser. Foreningen yder stadig i dag økonomisk hjælp til jøder, der er truet af krig, social nød eller antisemitisme, og som ønsker at starte en ny tilværelse i Israel.
1969
Danmark modtager 3000 jødiske politiske flygtninge fra Polen.
1966
Medlemsbladet "Jødisk Orientering" udkommer første gang til det Jødiske Samfunds medlemmer
1965
Stiftelsen Meyers Minde omdannes til plejehjem
1956
Ungarske flygtninge - heriblandt mange jøder - ankommer til Danmark.
1948
Staten Israel oprettes og mange danske jøder rejser dertil umiddelbart efter oprettelsen.
1947
Dansk Zionistforening bliver til Dansk Zionistforbund
1946
WIZO – Womens' International Zionist Organization – bliver grundlagt i Danmark i 1946. Foreningen har afdelinger verden over, og foreningens hovedformål er at støtte driften af børnehaver, hjem for voldsramte kvinder og andre sociale institutioner i Israel. I Danmark mødes WIZOs medlemmer ofte i grupper på otte til ti kvinder. Grupperne består typisk, fra kvinderne lige er flyttet hjemmefra til langt ind i alderdommen, og er på den måde et netværk, der ledsager dem gennem hele livet.
1945
De danske fanger i Theresienstadt bliver reddet sikkert ud af nazisternes lejr og fragtet tilbage til Danmark med 'de hvide busser'.
1945
Danmark bliver befriet, og de danske jøder som har været i eksil i Sverige, kan vende hjem!
1943
Som konsekvens af den tyske besættelsesmagts 'jødeaktion' i Danmark, deporteres 472 danske jøder til arbejdslejren Theresienstadt.
1943
Den tyske besættelsesmagt igang sætter 'jødeaktionen' i Danmark. Informationen lækkes, og det resultere i at ca. 7000 jøder når at flygte til Sverige.
1940
Den 9. april 1940 blev Danmark officielt besat af Tyskland. Meget hurtigt lader det danske forsvar og regering sig besætte - hvorfor vi i dag siger 'Aldrig mere en 9. april'.
Som en del af 'samarbejdspolitikken' gik den tyske besættelses magt med til, at de mange anti-jødiske Nürnberger-love, der herskede i Tyskland og andre besatte områder, ikke skulle træde i kraft i Danmark.
1939
I 1939 lykkedes det den danske kvindeorganisation 'Kvindernes Liga for Fred og Frihed' at presse den danske regering til at lade jødiske børn komme i sikkerhed i Danmark. De skulle opholde sig kort i Danmark og derefter videre til Palæstina. Men krigens gang satte en stopper for planerne, og 184 børn strandede i Danmark under besættelsen.
1933
Den danske afdeling af Den jødiske Nationalfond (KKL) stiftes.
1933
Christian X deltager i Synagogens 100 års jubilæum.
1932
Den danske jøde Abraham Kurland fra Hakoah vinder sølv i brydning ved OL i Los Angeles.
1925
Fattigboligerne Meyers Minde i Krystalgade rives ned og genopføres.
1922
Den danske jøde Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.
1913
Menigheden Machsike Hadas (Troens Fastholdere) stiftes.
1912
Skuespillet "Indenfor Murene" af Henri Nathansen har premiere på Det Kongelige Teater. Stykket handler om en traditionel jødisk københavnerfamilie ved 1900-tallets begyndelse og handler om det religiøse og stadig aktuelle problem, der kan opstå, når en jødisk kvinde forelsker sig i en kristen mand.
1912
Sangforeningen Hasomir oprettes. Den udsprang af det jiddische miljø i København og havde den jødiske sangskat på repertoiret. Ved årlige skovture og koncerter blev der frem for alt sunget på jiddisch, men også på dansk, svensk og russisk. Foreningen eksisterede fra 1912-1979.
1911
Den Hirschsprungske Samling, givet til den danske stat af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline, indvies i København.
1905
Endnu en immigrationsbølge af 3000 russiske jøder bosætter sig i København.
1901
Den danske jøde Herman Trier bliver formand for Folketinget.
1891
De fem Mosebøger (Torahen) udkommer for første gang på dansk i et bind.
1883
Den dansk-jødiske kritiker Georg Brandes skaber i 1883 begrebet 'det moderne gennembrud', som dækker over en markant periode i dansk litterærhistorie.
1886
Mosaisk Vestre Begravelsesplads indvies, på det der er ydre Vesterbro i dag.
1882
En immigrationsbølge af russiske jøder kommer til Danmark og bosætter sig i København.
1873
Den danske jøde Philip W. Heyman grundlægger bryggeriet Tuborg.
1864
Danmark taber krigen mod Østrig og Preussen og mister hertugdømmerne Slesvig og Holsten - deriblandt byen Altona, som var betydningsfuld for den tidlige jødiske indvandring til Danmark.
1853
Den Jødiske Religionsskole, med undervisning om eftermiddagen og om søndagen, oprettes.
1853
De jødiske brødre Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing grundlægger sammen med Frederik Vilhelm Grøndahl 'Bing & Grøndahl's porcelænsfabrik', og lancerer i 1895 det kendte Mågestel.
1849
Grundloven indføres og jøder får religionsfrihed og stemmeret, på lige fod med alle andre.
1845
Romanen 'En Jøde' af den dansk-jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt udkommer. Romanen blev skrevet i harme over de fjendtlige holdninger, som det jødiske mindretal i Danmark oplevede dengang. Sidenhen er romanen blev del af den danske litteraturhistoriske kanon.
1833
Den 12. april 1833 blev synagogen i Krystalgade indviet. Arkitekten var Gustav Friederich Hetsch, som var meget inspireret af egyptisk arkitektur, hvilket fremtræder af synagogens arkitektur i dag. Åbningen af synagogen i Krystalgade forårsagede, at de fleste små synagoger rundt omkring i byen måtte lukke.
1825
Stiftelsen Meyers Minde opfører socialboliger i Krystalgade som skulle "tjene som Fribolig for uformuende jødiske Familier".
1819
1819 markerer 'Jødefejden', som finder sted kun få år efter, at jøder har fået borgerrettigheder i Danmark i 1814. Dele af det danske samfund havde aldrig accepteret, at jøderne kunne få borgerrettigheder uden først at konvertere til kristendommen.
1814
Anordningen af 1814 giver (næsten) jøderne fulde borgerrettigheder.
1813
’Den litterære jødefejde’ afspejlede tidens vigtigste debat om, hvordan samfundet skulle udvikle sig, i forskellige skrifter og skuespil. Skulle jøder og jødedom tolereres på linje med alle andre borgere, eller skulle Danmark være et lukket og kristent samfund? Debatten om jøderne handlede derfor også om fordomme og integration og om retten til at være dansk.
1807
Den jødiske friskole for drenge rammes under Københavns bombardement.
1805
Den jødiske skole for drenge grundlægges i 1805, og skulle sikre bedre uddannelse for den jødiske ungdom.
1803
Herrerne Bing og Kalisch opretter Institut for den Jødiske Ungdom.
1798
For første gang får en jødisk mand lov til at gifte sig med en ikke-jødisk kvinde.
1796
Der oprettes en jødisk menighed i Charlotte Amalie på St. Thomas, De Vestindiske Øer.
1795
Københavns 2. brand – Synagogen i Læderstræde brænder.
1788
Jøder kan nu blive doktorer og professorer på Københavns Universitet.
1787
"Parykstriden" var en intern debat om fornyelser og modernisering i menigheden, som kom ud i offentligheden i slutningen af 1700-tallet. Menighedens ældste nægtede at kalde mænd med nymodens parykker op til Torah-læsningen i synagogen. Først efter to år endte sagen med forlig
1768
Ligfølgeselskabet i København stiftes af Tobias Abraham og har til formål at deltage i ligtog, foranstalte sørgegudstjeneste afholdt hos de sørgende og understøtte de trængende økonomisk. I 1950 skiftede selskabet navn fra Ligfølgeselskabet til Jødisk Broderskab af 1768.
1728
Synagogen i Badstuestræde nedbrænder i Københavns 1. brand.
1720
Danmarks første synagogebygning i Fredericia indvies.
1694
Mosaisk Nordre Begravelsesplads etableres, på det der er Nørrebro i dag.
1693
Den første jødiske begravelse i København finder sted.
1690
Fredericia får den første jødiske begravelsesplads i Danmark.
1687
Abraham Salomon bliver den første rabbiner ved menigheden i København, og er hidkaldt til jobbet fra Tyskland.
1684
Det første jødiske bederum i København åbnes. Den jødiske menighed opstår.
1682
Jøderne i Fredericia får lov at indrette en synagoge
1676
Israel Salomon Levi er første bosiddende jøde i København
1675
Tobaksspinder Abraham Jacobsen Levi er den første jøde som bosætter sig i Fredericia, som i 1674 indfører religionsfrihed.
1644
Christian IV udsteder 'hebræermønter' med hebraisk skrift.
1640
Byen Altona bliver dansk og udstyret med omfattende privilegier og religionsfrihed. Det tiltrak nederlændere, tyske katolikker og sefardiske jøder.
1628
Portugisiske jøder får privilegier af Christian IV
1622
Christian IV inviterer portugisiske og hollandske jøder til Holsten.
1620
Daniel Salomon døbes i Vor Frue Kirke
