Pesach - udfrielsen fra slaveriet

Religion

Intet i den jødiske kalender kan sammenlignes med pesach, hverken i form eller indhold. Pesach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Den minder om det jødiske folks fødsel men også om de veer, der gik forud under slaveriet i Egypten. Den genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed.

En åben bog med ni billeder og hebraisk skrift

Pesach er en af de største og samtidig mest krævende højtider i det jødiske års løb. I den ugelange højtid erindrer man, at jøder engang levede som slaver i Egypten og man fejrer friheden og udfrielsen fra undertrykkelsen.

Pesachugen indledes med overdådige måltider og med højtlæsning af en særlig bog, Haggadaen, der gennemgår historien om udvandringen fra Egypten og samtidig indeholder en komplet guide til fejringen, med rollespil, sange og symbolske retter. Børnene har en fremtrædende rolle som aktive medspillere. Det hele er tilrettelagt, så man med alle sanser genoplever historien og tager den på sig som sin egen.

Udfrielsen fra Egypten – den bibelske beretning

Ifølge den rabbinske udregning varede israelitternes ophold i Egypten 230 år. Opholdet begyndte da Josef inviterede sin fader, brødre og deres familier til Egypten. Der gik dog ikke længe før farao blev bange for de mange fremmede i sit land, og gjorde israelitterne til slaver. Dette egyptiske slaveri er levende beskrevet i 2. Mosebogs første kapitler.

 

Efter en række generationer fødtes Moses, som, for at undgå et mordforsøg på alle israelitiske drengebørn, blev sat ud i Nilen i en kurv. Moses voksede op hos faraos datter. Som voksen flygtede Moses til landet Midian hvor Gud viste sig for ham i form af en brændende busk. Moses blev påbudt at føre sit folk ud af Egypten. Farao ønskede dog ikke at frigive sine slavere og hans hjerte blev hårdt. Derfor udsatte Gud Egypterne for ti plager: vandet forvandledes til blod, der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper, mørke over hele Egypten og de førstefødtes blev slået ihjel.

Gud påbød israelitterne, at de skulle gå ud fra Egypten den 15. i forårsmåneden Aviv. Aftenen forinden skulle et lam slagtes og dets blod stryges på dørstolperne på de huse, hvor der skulle spises. Lammet skulle steges og spises med usyret brød og bitre urter og det blev også påbudt, at man skulle være fuldt rejseklar, når måltidet blev indtaget: ”sådan skal i spise det: med bæltet spændt, sko på Jeres fødder og Jeres stav i hånden, og I skal spise det i al hast” (2. mb. 12,11)

Festen kaldes i daglig tale for pesach (hebraisk ord for at "springe over" eller skippe) fordi dødsenglen forbigik de israelitiske slavers huse under den sidste af de ti plager, de førstefødtes død. I Biblen hedder festen chag hamatzot, de usyrede brøds fest. Biblens betegnelse giver festen en dybere mening, fordi matzah – det usyrede brød - både hentyder til slaveriet i Egypten og til den hast, der var over udvandringen til friheden.

Ifølge den jødiske tradition drog 600.000 mænd foruden kvinder og børn ud af Egyptens land. Efter at have lagt Egypten og det røde hav bag sig, vandrede israelitterne ind i Sinaj-ørkenen for dér at modtage de ti bud; deres frihedsbrev som folk, samt alle de love og forskrifter, som skulle danne grundlag for deres nationale, sociale og religiøse liv. 

Tid til forårsrengøring 

Pesach er en af de største og samtidig mest krævende højtider i det jødiske års løb; særligt fordi mange madvarer er forbudte at have i hjemmet. Ifølge det jødiske lovkompendium Shulchan Aruch er enhver forpligtet til at påbegynde pesachforberedelserne allerede en måned før helligdagen, for at gennemføre alle de love og bestemmelser, der angår pesach.

I Biblens regler om pesach forbydes to ting: ”se’or” og ”chametz”. Begge dele kan oversættes som ’syret’. Chametz er alle ting, der har været udsat for en gæringsproces, mens se’or er selve midlet til gæring. Chametz er således færdig føde, der har været påvirket af en gæringsproces, mens se’or er et uspiseligt stof, der forårsager gæring. Om se’or kræves det, at det skal tilintetgøres fuldstændigt, så at det hverken ses eller findes i huset. Om chametz kræves det, at det er forbudt at spise det.

Forbuddet mod chametz gælder ifølge rabbinerne alle gærede produkter fra fem slags korn: hvede, byg, havre, rug og spelt. Det er altså alt fra brød, kiks og kager til øl og whisky. Senere har ashkenasizske jøder, for at undgå tvivl, tilføjet forbud mod at bruge hirse og bælgfrugter og andre kornsorter efter lokal skik. Alle disse varer skal grundigt ryddes bort fra hjemmet op til peasch.

Pasach er altså noget af en udfordring. Den er en uge uden pasta, brød, havregryn, øl og oveni købet forventes det, at hele hjemmet, og især køkkenet, bliver grundigt rengjort inden Pesach, så ingen kommer i kontakt med krummer fra kiks, kager og knækbrød.

Bortrydning og salg af chametz

På samme måde som man til den kristne påske afholder skattejagt for at finde påskeæg i haven, så gemmer man i jødiske familier små stykker chametz i hvert af hjemmets rum. Aftenen før påskeaftenen påbegynder man en grundig eftersøgning af dem. Det er skik, at man leder efter det syrede eller gærede i hver én afkrog af huset med stearinlys. Den næste morgen skal al den tiloversbleven chametz brændes.

Når husfaderen om morgenen har ordnet dette, udtaler han følgende erklæring:

”Al surdej og al syret, som er i min besiddelse, hvad jeg har set, og hvad jeg ikke har set, hvad jeg har bortryddet, og hvad jeg ikke har bortryddet, skal betragtes som tilintetgjort og være som jordens støv.”

Dette fritager ham for ethvert ansvar for chametz, som ved fejl eller uheld alligevel skulle være blevet tilovers. Har man fx en stor samling whisky er det nødvendigt at sælge den for et symbolsk beløb, så man ikke ejer chametz i pesachugen. 

Sederritualet 

Pesachfesten indledes med et symbolsk festmåltid, der hedder seder og betyder ”orden” på hebraisk. Med til det indledende måltid hører et sederfad med mad, der alle symboliserer dele af fortællingen om undertrykkelsen og udfrielsen fra slaveriet. De symbolaske madvarer er:

Et ben (zeroah) repræsenterer lammet, hvis blod blev smurt på dørstolperne i de jødiske huse, så dødsenglen passerede forbi.

 
Sederfadet er centralt i fejringen af Pesach

Bitre urter (maror og chazeret) får alle til at mindes det forbitrede liv, som slaverne levede

En blanding af æbler, nødder, tørret frugt og vin (charoset) symboliserer den mørtel, som jøderne brugte til lave mursten i Egypten.    

En anden grønsag, f.eks. persille eller bladselleri (karpas) repræsenterer håb og fornyelse

Et brændt, hårdkogt æg (beitzah) skal lede tanken hen på festofret, som i sin tid blev ofret, stegt og spist i templet i Jerusalem.

Derudover symboliserer det usyrede brød (matzah) hasten med at komme ud af Egypten, og det er påbudt at drikke fire glas vin. 

Haggadah - Hvorfor er denne aften anderledes?

 

Sederritualet udgøres af en bestemt orden, der tager udgangspunkt i en bog, haggadah shel pesach eller pesachfortællingen.  Haggadah’en er den mest populære tekst til en højtid i hjemmet, og har inspireret lærde, digtere og kunstnere i utallige slægter. Ingen bog er blevet gennemarbejdet med større kærlighed. F.eks. har den amerikansk-jødiske forfatter Jonathan Sanfran Foer fornyligt lavet en haggadah.

Til sedermåltidet samles hele familien ved hjemmets bord. Børnene bliver familiens midtpunkt, og der gøres alt for at vække deres interesse og pirre deres nysgerrighed. Hele højtideligheden har et pædagogisk sigte: det er faderes pligt at uddybe historien om udgangen fra Egypten. At genoplive oplevelsen og at forklare meningen med den på grundlag af nutidige oplevelser.

F.eks. skal familiens yngste barn spørge, hvorfor denne aften er anderledes end alle andre aftener. Der gives fire svar, som skal diskuteres:

  1. Alle andre aftener spiser vi syret og usyret, denne aften er alt usyret.
  2. Alle andre aftener spise vi alle slags urter; denne aften særlig bitre urter.
  3. Alle andre aftener dypper vi end ikke en eneste gang; denne aften to gange.
  4. Alle andre aftener spise vi såvel frit siddende som tilbagelænede; denne aften er vi alle tilbagelænede. 

Pesach peger fremad

Pesach og udgangen fra Egypten peger også fremad. Præcist syv uger efter den anden dag i Pesach-ugen fejres Shavuot - hvilket bogstavelig talt betyder "uger". I Toraen nævnes det blot, at man på denne fest skal bringe et offer i templet, men sidenhen forklarede rabbinerne, at shavuot er festen for åbenbaringen af Toraen på Sinaj bjerg.

På denne dag fik Moses overdraget Toraen og gav den derefter videre til hele folket som en grundlov for dem alle. Åbenbaringen på Sinaj er den legendariske begivenhed, som samler jøderne til et folk med en fælles sag ovenpå den store udgang fra Ægypten.

 

Pesach Quizzen

Det er snart pesach, den jødiske påske. Har du mod på at teste din viden om peaschfortællingen og fejringen af den til sedermåltidet. Svar på ti spørgsmål og tjek om du er klar i pesach!

Næste >
Afslut

Sorry, but an error occurred during the data submission. Please try again later. Technical details:

Godt klaret!

Du fik {num_correct} ud af {num_total} mulige.

Vil du læse mere om pesach, så tryk her