Mikveh – det rituelle jødiske bad

Religion

Det ligner måske mest af alt en lille svømmepøl, men det rituelle bad Mikveh (som på dansk udtales mikvæ) er meget mere end et bassin med vand. Mikveh er et rituelt bad som jøder neddypper sig i i forbindelse med forskellige højdepunkter i deres liv og er med til at symbolisere renselse og nye begyndelser.

En mikveh

Hvad er en mikveh?

En mikveh er et dybt stenkar, som fyldes op med regnvand gennem en regnvandstank. Det rituelle bad bruges af jøder i forbindelse med religiøse og ikke-religiøse højdepunkter.

Hvem går i mikveh og hvorfor?

Nogle jøder går i mikveh mere end andre jøder, og dette handler oftest om hvor praktiserende et liv man lever. Så selvom de fleste jøder ved hvad en mikveh er, er det mest ortodokse kvinder og mænd som gør brug af det. I ortodokse menigheder er mikveh’en ofte kønsopdelt. Nogle ortodokse kvinder går i kvindemikveh aftenen inden de skal giftes, og nogle gør det også én gang om måneden, i forbindelse med deres menstuationscyklus.

Der er ortodokse mænd som går i mikveh hver dag, og nogle som gør det hver fredag før shabbaten begynder. I nogle jødiske samfund, er det almindeligt at gøre det inden Jom Kippur, som er den store forsonings hvor jøder faster i 25 timer og beder hinanden og gud om forladelse. 

I de seneste par år, er der flere progressive og reforme menigheder, som er begyndt at bruge mikveh'en til at markere andre slags livsriter. Man kan f.eks. gå i mikveh i forbindelse med en vellykket eksamen, eller inden ens bar eller bat mitzvah, som er det jødiske ritual af overgangen fra barn til voksen. I  nogle menigheder er der også muglighed for at gå i mikveh, hvis man har været igennem en hård periode, det kan f.eks. en skilskimisse eller en livsfarlig sygdom. 

 

Hvordan går man i mikveh?

Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. (Anden Kongebog 5:14)

Citatet er én af de mange steder i Biblen, hvor renselse i vand indgår som et ritual. Udfra Bibelen har rabbinere udledt, at før noget kan kvalificere sig som en mikveh, skal to ting være opfyldt:

1) Bassinet skal være stort nok til at dække en menneskekrop.

2) At vandet skal være ”levende”, dvs. vand fra naturlige kilder som fra havet, en sø, en flod eller, som i de fleste tilfælde, fra regnvand. Derfor er det ofte regnvand man bader i, når man går i mikveh. 

Det er et krav at gå i mikveh, som afslutningen på den jødiske konverteringproces. Her er badet med til at markere en ny begyndelse og er en slags spirituel genfødsel.

Tilbage i middelalderen var en mikveh ofte bygget i synagogens kælder, i dag er en mikveh tilknyttet den jødiske menighed og Københavns synagoges mikveh, ligger stadig i kælderen. 

Inden man træder ned i mikveh'en, skal man vaske sig grundigt i et normalt brusebad. Man skal være helt ren, inden man går i, hvilket betyder, at man nogle steder opfordrer til, at klippe ens negle inden. I nogle menigheder skal man iføre sig en lang kjole inden man træder i, andre steder gør man det helt nøgen.

Når man er i mikveh'en fremsiger en lovsigelse og derefter dykker man ned i vandet, så hele ens krop er dækket af vand i et sekund eller to. Efter dyppet kan man, hvis man har lyst, blive lidt længere i mikveh'en, for personlige refleksion eller bøn. Bønnen man siger lyder således:

”Barukh ata Adonai, Elohenu melekh ha’olam asher kideshanu b’mitzvotav v’tzivanu al ha’tevillah”

"Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at dykke ned i det rituelle bad"