Overblik: Jødiske helligdage
Det jødiske år er fyldt med helligdage og fester. Nogle markerer tragiske hændelser som ødelæggelsen af templet i Jerusalem, andre fejrer glædelige begivenheder som jødernes befrielse fra slaveri i Egypten eller modtagelsen af De 10 Bud. De fleste af dem inkluderer noget med mad, enten i form af afståelse fra spisning, tilvalget af bestemte fødevarer eller simpelthen meget omfangsrige måltider. Her får du et overblik over årets vigtigste dage. Hvis du vil læse mere kan du trykke på linket, der fører dig til en uddybende tekst.
Rosh hashanah og Jom Kippur
Det jødiske år begynder om efteråret med nytårsfesten, Rosh Hashanah. "Rosh" betyder hoved og "Shanah" betyder år. Ifølge den jødiske kalender er det nu år 5778.
Præcis 10 dage efter nytår følger årets største helligdag Jom Kippur - den store forsoningsdag.
Grundtanken bag forsoningsdagen er, at man tager sit liv op til vurdering, indrømmer sine fejl og beslutter sig for at gøre sit bedste for ikke at gentage dem. Samtidig anerkendes, at mennesker ikke er perfekte, men har muligheden for at gøre både det gode og det onde. Hverken godhed eller ondskab eksisterer i sig selv, men bliver først til i handlingen. En synd er ikke en tilstand, men en konkret handling, en lovovertrædelse. Derfor er det muligt at ”træde tilbage,” dvs. angre og søge tilgivelse.
Rosh Hashanah og Jom Kippur indrammer den årlige fornyelse i det enkelte menneskes liv og gør den til del af et fælles projekt. Ifølge den traditionelle forestilling lukker det gamle år sig som siderne i en bog, og forsoningsdagen er derfor en chance for bogstaveligt talt at begynde et nyt kapitel. Rosh Hashanah og Jom Kippur markeres ved at der blæses i et vædderhorn - Shofar - som begyndelse og afslutning på selvransagelsen og forsoningen.
Sukkot
De to helligdage, Shavuot og Sukkot, er begge løst bygget op om den bibelske fortælling om jødernes vandring i ørkenen efter udfrielsen fra slaveriet i Egypten. Sukkot falder ofte i oktober, shavuot i foråret, men de to helligdage hænger indholdsmæssigt sammen. Sukkot markerer at rejsen, den 40-årige vandringen i ørkenen, er ligeså vigtig eller vigtigere end selve målet, og er på den måde et forsøg på at fastholde det midlertidige som en værdi i sig selv.
Sukkot er nævnt i 3. Mosebog, hvor Israelitterne befales hvert år i en uge at bo og spise i en løvhytte, for at mindes de mange år i ørkenen efter befrielsen fra slaveriet i Egypten. Også i dag bygger jøder rundt om i verden udendørs løvhytter, dvs. midlertidige skure eller særlige telte med grene eller blade som tag. Disse improviserede løvhytter står i folks haver eller baggårde, og her holdes måltider i sukkot-ugen sammen med familie og venner.
Simchat Torah
Den sidste dag i Sukkot-ugen er den selvstændige helligdag, Simchat Torah, som betyder "Toraens glædesfest". I løbet af et år læses hver uge et afsnit af Toraen op i synagogen således, at man på denne dag er nået til slutningen af 5. Mosebog og kan begynde forfra med 1. Mosebog. Fejringen af afslutningen og begyndelsen af denne cyklus stammer fra det 9. århundrede.
Chanukah
Chanukah er en lysfest, der varer i otte dage i november eller december måned. Festen minder om, at en lille oprørsgruppe vandt over overmagten i Judæa i det andet århundrede fvt. og kunne fejre genindvielsen af templet i Jerusalem, der havde været erobret af de græske magthavere.
Hver aften under festen tændes et lys i en otte-armet lysestage, chanukiah, så den sidste aften er alle lysene tændt. Der synges sange og spises mad stegt i olie for at mindes templets olielampe, og børn får gaver.
Hør en række danske jøder fortælle om deres yndlings jødiske helligdag
Tu Bishvat
En af årets mindre helligdage er "træernes nytår". Meningen med dagen stammer fra traditionen om give tiende af alle afgrøder, også frugter. Da tiende ikke må tages fra træerne to gange på samme år, er det derfor vigtigt at vide, hvornår et træs årscyklus begynder forfra.
I dag er der i mange jødiske kredse tradition for at mødes til Tu BiShvat og spise frisk frugt, navnlig de frugter, der fremhæves i Torah’en: druer, figner, granatæbler, oliven og dadler. Der bages også særlige frugtkager og tærter til denne dag og mange prøver at finde en ”ny” frugt, dvs. en, de ikke har spist i det forgange år. Tu BiShvat falder i slutningen af januar – begyndelsen af februar, og hvor vejret er til det, fx i Israel, er parkerne fyldt med mennesker, der bruger dagen på at holde picnic med barbecue.
Læs om jødedommens natursyn her
Purim
I det tidlige foråret fejres Purim-festen, hvor man hylder den listige dronning Esther og hendes snarrådige onkel Mordechai, og håner den onde Haman, der planlagde at dræbe alle jøder i Persien ca år 400 f.v.t . I synagogen læses fortællingen om Esther to gange, og hver gang teksten nærmer sig Hamans navn, larmer alle så meget, at oplæseren bliver overdøvet.
Til Purim er der tradition for at klæde sig ud og drikke så meget, at man ikke kan kende forskel på sætningerne ”Velsignet være Mordechai” og ”Forbandet være Haman”.
Ligesom Toraen er også fortællingen om Esther skrevet på en rulle kaldet 'Megilat Esther'
Pesach
Pesach er en fest, som rigtig mange jøder holder fast i. Festen varer i en uge, og så længe festen varer, er alt syret og gæret mad forbudt at spise eller drikke. Dette overholder man i erindring om, at hebræerne på flugten fra Egypten ikke havde tid til at lade brødet hæve og derfor spiste flade, tørre brød kaldet matzah.
Pesachugen indledes med overdådige måltider og med højtlæsning af en særlig bog, Haggadaen, der gennemgår historien om udvandringen fra Egypten og samtidig indeholder en komplet guide til fejringen, med rollespil, sange og symbolske retter. Børnene har en fremtrædende rolle som aktive medspillere. Det hele er tilrettelagt, så man med alle sanser genoplever historien og tager den på sig som sin egen. Find opskrifter til Pesach og meget andet her.
Her kan du se forskellige opskriver med matzah-brødet
Pesach-ugen ligger ofte i april og det hænder, at den falder sammen med den kristne påske. Det har givet anledning til misforståelser om, at Pesach er et synonym for "jødisk påske", men befrielsen fra slaveriet i Egypten fandt sted mange generationer før den kristne påske, som faktisk er en genfortolkning af den jødiske påske.
Shavuot
Præcist syv uger efter den anden dag i Pesach-ugen fejres Shavuot - hvilket bogstavelig talt betyder "uger".
Oprindeligt var der i biblen tale om en høstfest, men rabbinere har siden diskuteret sig frem til, at det er dagen, hvor israelitterne modtog Toraen ved Sinajbjerget efter befrielsen fra Egypten. Til Shavuot er det derfor tradition at holde sig vågen hele natten og studere Torah for at genkalde sig åbenbaringen. Uden for synagogens liv har Shavuot ikke samme kulturelle vægt som andre helligdage.
Se opskriften på 'kugel', som er en populær ret til Shavuot, her
Hvis du har flere spørgsmål om jødisk liv, religion og traditioner, er du velkommen til at klikke på "Spørg os", og du vil blive dirigeret over til vores brevkassen.