Carolineskolen

Kultur og identitet

Carolineskolen er blandt de ældste jødiske skoler i verden, og den har oplevet lidt af hvert - fra slipseklædt stram disciplin til sandalklædt 60’er-pædagogik. I 2018 begyndte et nyt kapitel i skolens historie, da den flyttede til et smukt gult palæ på Strandvejen. Der er indkalkuleret store ambitioner og store armbevægelser i flytningen – men de bevæbnede politifolk flytter med.  

Carolineskolens hovedbygning som er gul med en rund trappe der går op til hoveddøren

Den jødiske skole i Danmark, Carolineskolen, er opkaldt efter prinsesse Caroline, der var datter af den populære kong Frederik VI, som udstedte anordningen af 1814.  

Da skolen blev grundlagt af den jødiske menighed for over 200 år siden, var det for at sikre, at jødiske børn fik lært ordentlig dansk og blev udlært som ansvarlige samfundsborgere. De fleste af børnene var fattige flygtninge fra Rusland, som skulle lære de mest elementære ting for ikke at synke til bunds i det danske samfund. I dag sender forældre deres børn på Carolineskolen, for at de skal få et bredt kendskab til jødisk religion og kultur og samtidig blive styrket i oplevelsen af at være del af et jødisk fællesskab.

Carolineskolens navn

Den jødiske pigeskole blev opkaldt efter prinsesse Caroline, datter af Frederik VI.

Man spurgte kongen om tilladelse, før man brugte navnet på hans datter, og det, at man fik lov til at opkalde skolen efter en dansk prinsesse, var et udtryk for, at kongehuset satte pris på, at det jødiske samfund havde oprettet skolerne.

Prinsesse Caroline kom endog på besøg, da skolen blev indviet, hvlket var en stor ære.

Som mange andre privatskoler i Danmark er Carolineskolen godkendt under Friskoleloven og dermed underlagt offentligt tilsyn. Det er der ikke problemer med, da skolen generelt har et højt fagligt niveau; børnene har samme pensum og lærer det samme som i andre skoler, og undervisningen foregår på dansk.  

Alligevel er der ting, som adskiller Carolineskolen fra andre skoler. F.eks. er der et tæt samarbejde mellem skolen og Det jødiske Samfund i Danmark, og det er et krav, at mindst en af børnenes forældre er medlem af menigheden. Det diskuteres jævnligt i skolens bestyrelse, om man skal give adgang for andre børn end de jødiske, eller om eleverne også kan være medlemmer af andre menigheder end den ortodokse, men indtil videre er der ikke taget beslutning om det.

Foruden de almindelige fag har eleverne også undervisning i hebraisk og jødisk religion. De har fri på de kristne helligdage og f.ex. Grundlovsdag og 1. maj, men også på de jødiske helligdage. I de yngste klasser synger man hver dag sammen den hebraiske taksigelse for mad, og om fredagen gør man navnlig i de yngste klasser en del ud af shabbatritualer i skolen, før man går hjem: Man tænder stearinlys, siger en velsignelse på hebraisk og spiser det særlige shabbatbrød, challah, sammen.

Et andet særkende ved skolen er, at det er den eneste skole i Danmark, hvor børnene hver morgen mødes af bevæbnede betjente og vagter. Der er sikkerhedsforanstaltninger i form af kameraovervågning, sikkerhedssluser og høje hegn, og børnene øver en gang imellem, hvordan de skal agere i tilfælde af angreb.  

Det er ikke skolens ønske, at det skal være sådan, men sikkerhedsniveauet vurderes af de danske myndigheder og indrettes derefter. Børnene har vænnet sig til det, og mange betragter det som en helt naturlig ting, at man ikke bare kan gå ind og ud af skolens område.

Spørgsmålet er, om Carolineskolens børn på dette punkt blot er lidt forud for andre, idet sikkerhedsforanstaltninger ved skoler og andre børneinstitutioner bliver mere almindeligt i fremtiden, også i Danmark.   

Carolineskolen har holdt til flere steder i København. Allerede i 1805 grundlagdes Mosaisk Drengeskole i Skindergade i det indre København, og fem år senere en tilsvarende pigeskole i Pilestræde. I 1912 flyttede drengeskolen til Prinsesse Charlottesgade, men først efter Anden Verdenskrig blev de to skoler slået sammen til en fælles skole for drenge og piger. I 1974 flyttede den ud af byen til en nedlagt strømpefabrik på Ydre Østerbro, hvor man har holdt til siden. Men i begyndelsen af 2017 forestod endnu en ny flytning, da skolen indtog et smukt gammelt mere praktisk indrettet gult palæ på Strandvejen i Hellerup.  

Der er i dag ca. 150 elever fra 0. – 9 klasse foruden vuggestue, børnehave og skolefritidsordning. Med ny ledelse, nye faglige mål og nye omgivelser ønsker skolen at udvide optaget af børn.

Læs mere om jødiske skoler her