Brit Milah - Omskæring

Religion

Omskæring er et helt centralt symbol i jødedommen. Det anslås at 90% af alle jødiske mænd er omskårne. Selv de fleste sekulære jøder, der ikke lever et praktiserende liv, bibeholder traditionen om at omskære deres drengebørn, fordi det har kulturel eller personlig betydning for dem. Nogle ser det som en vigtig tradition, der forbinder barnet med fortidige og fremtidige generationer.

illustration af voksne der holder et barn og læser op af en bod

Det bibelske grundlag og den religiøse betydning

Det jødiske omskæringsritual kaldes på hebraisk Brit Milah og betyder omskæringspagten. Denne pagt referer til den pagt, som Gud ifølge den jødiske tradition indgik med det jødiske folk gennem patriarken Abraham. Den bibelske hændelse, som har dannet udgangspunkt for traditionen, er beskrevet i 1. Mosebog, kapitel 17:

”Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.  I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."

Som det fremgår af skriftstedet, er det udelukkende drengebørn, der er otte dage gamle, som bliver omskåret i jødedommen. Den måske mest kendte beskrivelse af en jøde, som er blevet omskåret, finder vi dog ikke i den jødiske Bibel men i Lukasevangeliet i det Nye Testamente, hvor der står: 

”Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.” (Luk, 2;21.).

Med kristendommens opståen og adskillelse fra jødedommen blev omskærelsen et tegn, der adskilte de to religioner. Paulus erklærer f.eks. i sine Breve til Romerne (Rom. 3:4) - et hedensk folk, der så ned på omskærelse - at tro alene var nok for at konvertere til kristendommen.

Den jødiske omskærelse, brit milah, blev hurtigt regnet for en central identitetsmarkør og blev optalt som én af de 613 forskrifter, der findes i de 5 Mosebøger, som praktiserende jøder er forpligtet til at følge. Rabbinerne i Talmud har understreget omskærelsens vigtighed ved at hævde, at den er lige så betydningsfuld som alle andre bud sammenlagt. Baggrunden for denne er, at ordet ”brit” ifølge gematria, den jødisk talmystik, har den numeriske værdi 612 – altså tallet for alle andre bud fraregnet buddet om at omskære (Traktat Nedarim 32a)

Ifølge Talmud er omskæring faktisk så vigtig, at måtte den ottende dag efter et drengebarns fødsel falde på en shabbat – hvor man ellers ikke må arbejde – er det påbudt at opfylde kravet om omskæring.

Hvis der er medicinske problemer med barnet, udsættes brit milah dog indtil barnet er helt rask. 

Op igennem historien findes der flere eksempler på, hvordan jøder har kæmpet mod fremmede magthavere, der forbød jøder at foretage omskæring. Både grækerne og romerne så omskæring som noget en vederstyggelighed, som de forbød. Dette fremgår f.eks. af 1. Makkabæerbog 1:60. 

Grækerne og romerne forstod, at omskæringen er en hjørnesten i den jødiske tro og identitet, og følgelig at et forbud mod omskæring ville være første trin på vejen til en eliminering af det jødiske folk gennem assimilation. Omskæring var med andre ord noget det holdte det jødiske folk sammen – og adskilt fra omkringlæggende folk. Selv under sådanne forhold gennemførte jødiske forældre Brit Milah.'

Ritualet

Over 90% af alle mandlige jøder og ca. en tredjedel af verdens mandlige befolkning er omskåret. Ca. 59% af alle mænd i Austrailen er omskårne, 92% i Etiopien, 60% i Sydkorea, 55% i USA. 

Du kan læse statistikker her

I det jødiske samfund i Danmark er det ligesom i alle andre jødiske samfund verden over en næsten undtagelsesfri praksis, at drengebørn bliver omskåret. I Danmark er det foregået problemfrit i de ca. 400 år, der har levet jøder i landet.

Danske jøder omskærer deres drenge på forskellige måder og af forskellige årsager. Nogle omskæres rituelt i hjemmet, mens andre vælger at lade omskæring ske på en klinik. Ved omskæring i hjemmet er der altid en læge til stede.

Omskærelse i hjemmet foregår således, at barnet ligger på en pude, og en person, man ønsker at ære, sidder med barnet på et bord. En autoriseret omskærer kaldt en Mohel står på den ene side og lægen modsat ham og holder barnets ben. Mohel trækker forhuden op over glansen og sætter en klemme i den optrukne forhud. Herved sikres, at man ikke kan beskadige penishovedet. Der foretages et snit oven for klemmen, og forhuden falder af. Herefter sørger mohelen for, at standse blødningen med pres og bandagerer.

Under selve handlingen får barnet lidt vin på en sut, så barnets opmærksomhed fokuseres på sutten. Omskæringen tager mindre end fem sekunder og opleves som havende meget lille effekt på det otte dage gamle barn. Ceremonien afsluttes med, at barnet får sit jødiske navn og velsignes af mohel. Hele ritualet varer to-tre minutter.

Efter ceremonien fører lægen journal, og barnet indskrives i ministerialprotokollen, hvor det indføres, hvem der har foretaget omskæringen. 

I et jødisk perspektiv anses en omskæring for en festlig begivenhed, og derfor er barnets forældre og øvrige familie til stede, foruden den tilsynsførende læge og mohel. Både mænd og kvinder deltager i ceremonien.

Brit Milah kan i vigtighed og betydning sammenlignes med det kristne dåbsritual og har stor betydning for den jødiske selvforståelse, da drengebarnet nu har et positivt pagttegn på, at han er del af den jødiske historie.

Love om omskæring

Omskæring af drenge er tilladt i alle lande i verden. Der er bred juridisk konsensus både i Danmark og internationalt om, at jødisk drengeomskæring hører ind under og er beskyttet af national og overnational lovgivning vedrørende religionsfrihed og forældres ret til at videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn. Retten til rituel drengeomskæring er således beskyttet under Grundlovens § 67 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9, der lyder således:

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9

Stk.1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.


Stk.2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Læs mere om lovgivning her

Beslutning om omskæring af et drengebarn på otte dage træffes udelukkende af forældrene. Det er klart, at barnet ikke selv har indflydelse på beslutningen.

Hvis du søger mere information om omskæring, så se Det Jødiske Samfunds artikel om,  hvorfor omskæring er vigtigt for jøder