Befrielsen fra Theresienstadt

Flugt og forfølgelse

Takket være den svenske ildsjæl Grev Folke Bernadotte blev de danske fanger i Theresienstadt reddet sikkert ud af nazisternes lejr og bragt til Sverige.

En række af hvide busser der hentede jøder hjem til Danmark fra Theresienstadt

Da nazisterne i oktober 1943 gennemførte en jødeaktion i Danmark, nåede langt de fleste jøder at komme i sikkerhed i Sverige. Men knapt 500 blev pågrebet og 470 af dem blev deporteret til en lejr i Tjekkoslovakiet ved navn Theresienstadt. 51 voksne og to spædbørn omkom i løbet af de 18 måneder interneringen varede.

For de fleste andre jøder var Theresienstadt en ventestation til de egentlige døds- og koncentrationslejre, fx Auschwitz-Birkenau, Treblinka, Sobibor og Mauthausen, men de danske fanger blev anbragt i en særlig del af lejren, som tyskerne brugte til at vise for verden, at fanger i nazisternes hænder levede under gode forhold. Jøderne fra Danmark overlevede her, ikke mindst fordi de fra foråret 1944 fik tilladelse til at modtage fødevarepakker fra Danmark. Den vigtigste årsag til danskernes overlevelse var dog en – for dem ukendt - aftale om, at de ikke ville blive deporteret til udryddelseslejrene, således som jøder af alle andre nationaliteter i lejren, blev det.   

Efter 18 måneder i lejren stod det i begyndelen af 1945 klart, at tyskerne var ved at tabe krigen, og dermed steg angsten for, hvad der ville ske med fangerne i de nazistiske lejre.

Den svenske Grev Folke Bernadotte kastede sig ud i forhandlinger med den ansvarlige for de tyske KZ-lejre, Henrich Himmler, om at få frigivet skandinaviske fanger i Theresienstadt og andre steder. Det lykkedes i foråret 1945 Folke Bernadotte at få en aftale på plads, og i løbet af marts og april blev de danske fanger hentet ud af lejren. Fra Sverige sendte man næsten 200 hvide busser og biler ned. Der var malet røde kors på alle sider af køretøjerne for at forhindre de blev forvekslet med militærkøretøjer, og de bragte i alt 427 danske jøder hjem sammen med andre skandinaver. I denne gruppe var der også et par enkelte udlændinge, der var dansk gift, og børn der var blevet født i Theresienstadt.

Efter flere dages kørsel op gennem Europa, også gennem det besatte Danmark, nåede de frigivne fanger til Sverige, hvor mange blev forenet med familiemedlemmer. Her blev de indtil krigen var ovre og man kunne vende tilbage til Danmark.

De hvide busser fortsatte deres ture til og fra fangelejrene og fik i alt ca. 10.000 skandinaver med hjem samt ca. 10.000 andre ikke-skandinaviske fanger, som det lykkedes at få med tilbage i de sidste uger før krigens afslutning.