Tekst hvor der står 'Jødisk Informationscenter præsenterer Torsdags talks, på baggrund

Torsdags Talk - Martin Buber og jødisk identitet

-

Jødisk Informationscenter byder velkommen til en række spændende og lærerige foredrag under titlen 'Torsdags Talks', med emner der relaterer sig til jødedommen. Foredragene kan følges live på Zoom hjemme i stuerne hver torsdag kl. 19!

Jødisk identitet er på ingen måde en fasttømret størrelse. Man må snarere sige, at der er mange forskellige kilder, der tilsammen eller hver for sig kan bidrage til en jødisk identitet – det være sig den jødiske lov, religion i forskellige afskygninger, folkelighed, kultur eller tilknytning til land og sprog. Spørgsmålet om hvad jødisk identitet er og hvad det kan være er derfor et presserende emne – ja, nærmest en kampplads - som jødiske menigheder verden over må forholde sig til.

I denne Torsdags Talk sætter ph.d. stipendiat Jonathan Harmat spørgsmålet om jødisk identitet i forbindelse med den tysk-israelske filosof Martin Bubers liv og tænkning. Bubers tænkning afviger på centrale punkter fra ortodoks jødedom men kan hermed ikke siges at være mindre jødisk. Snarere kan Bubers tænkning måske være med til at brede vores forståelse af jødisk identitet ud.

Vi ses på zoom!

Link: https://us02web.zoom.us/j/81098455691?pwd=UkZtYmNHRnlPRnNUTGMrWkMwSVhSUT09
Password: 020266

Information

Sted
Hjemme i din stue
Tidspunkt
D. 11/6 kl. 19:00
Bemærkninger
Link: https://us02web.zoom.us/j/81098455691?pwd=UkZtYmNHRnlPRnNUTGMrWkMwSVhSUT09 Password: 020266