En kugle med livets træ inden i, i gule farver

Jøder i kunsten - Film

-

Endnu en gang har Jødisk Informationscenter glæden af at afholde et arrangement inden for rækken 'Jøder i Kunsten', med endnu en filmvisning i samarbejde med Cinemateket - denne gang viser vi Darren Aronofskys 'The Fountain'.

Med sin tredje spillefilm dykkede Darren Aronofsky endnu dybere ned i de jødiske tekster som havde været med til at forme hans debutfilm, den billigt producerede, jødiske matematik-thriller: Pi.

Close up af en skaldet mands ansigt

I vor tid kæmper Tom (Hugh Jackman) for at finde kuren mod den cancer der langsomt er ved at slå hans elskede Izzi (Rachel Weisz) ihjel. Flere hundrede år før dette sender Dronning Isabella (Weisz) den loyale soldat Tomás (Jackman) ud på en rejse for at finde et sagnomspundet træ som hun mener kan frelse hende og hendes undersåtter fra Inkvisitionen og den katolske kirkes regime. I en unavngiven fremtid er den rejsende (Jackman) på vej igennem et uendeligt rum kun med et døende træ og en komatøs kvinde (Weisz) som selskab. Disse tre historier bliver på fornem vis vævet sammen i en stærkt personlig film hvor Aronofsky tackler sine nærmestes dødelighed. Det en symboltung film der i særdeleshed trækker på den jødiske mysticisme, Kabbalah.

Kulturformidler og forfatter Dennis Jacob Rosenfeld vil i en introduktion på cirka 30 minutter inden visningen åbne filmen op for beskueren ved at forklare de hovedtemaer som Aronofsky trækker på.

Et stort træ (livets træ) med solnedgang i baggrunden

Praktisk information 

Tid/sted: d. 10. november kl. 19-21.30 i Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, tlf. 33 74 34 12.

Pris:  inkl. et glas kosher vin: 95 kr. / 65 kr. for medlemmer af Cinemateket.

Billetter: Køb din billet her! 

Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Husk mundbind, indtil du har sat dig i salen. Læs mere på https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler

I løbet af 2020 afholder Jødisk Informationscenter en arrangementsrække under overskriften 'Jøder i kunsten'. Arrangementerne er skabt i samarbejde med forskellige kulturinstitutioner i København og sætter fokus på kendte jødiske kunstnere inden for forskellige kunstgenrer.

Information

Sted
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Tidspunkt
Tirsdag d. 10. november kl. 19:00-21:30
Pris
Inkl. et glas kosher vin: 95 kr. / 65 kr. for medlemmer af Cinemateket.