Nyt undervisningsmateriale om minoriteter, diskrimination og fordomme
Jødisk Informationscenter har lavet nyt undervisningsmateriale, der omhandler fordomme og diskrimination af jøder i hverdagen, og som knytter sig til de oplysningskampagnen #LadFordommeVæreFortid.
Jødisk Informationscenter lancerede for nyligt en oplysningskampagne, der udgøres af to film, der viser hvordan ubevidst diskrimination af jøder kan findes i hverdagssituationer. Filmene kan bruges som analysegenstand i undervisningen, og vi har derfor lavet et undervisningsmateriale, som kan downloades herpå siden, og kan bruges i udskolingen og gymnasiet. Undervisningsmaterialet indeholder en lærervejledning samt arbejds- og diskussionsspørgsmål til analysen af videoerne. Materialet lægger op til diskussion og kan bruges i flere fag, blandt andet historie, religion, samfundsfag eller dansk. Materialet er opbygget, så det kan bruges over ét eller flere moduler – alt efter hvor meget læreren ønsker at dykke ned i de enkelte begreber og diskussionspunkter.
Undervisningsmaterialet omhandler den jødiske minoritet, men kan bredes ud til at omfatte diskrimination og fordomme af mange forskellige minoriteter i samfundet. Emnet kan bruges i forbindelse med læreplanernes fokus på almen dannelse og demokratiforståelse.
Se kampagnens videoer hér
#LadFordommeVæreFortid #jødiskinfo