Besættelsen 1940-45
Den 9. april 1940 blev Danmark officielt besat af Tyskland. Samtidig kastede tyske jagerfly flyveblade ud over Danmark, hvor man retfærdiggjorde Nazitysklands militære politik. Det danske forsvar gjorde stort set ikke modstand, og Danmark blev besat i løbet af kort tid.
Man kan sige, at nazisterne gik til Danmark med fløjlshandsker, mens de for frem med jernnæve andre steder i Europa. Årsagerne til dette er mange, men to grunde må fremhæves.
For de første lå de skandinaviske folk meget højt, hvis ikke allerhøjest, i Hitlers raceteori. De blonde skandinaver var ifølge nazisternes ideologi en slags superariere, der ikke var nogen grund til at gøre fortræd.
En anden mere praktisk årsag var, at tyskerne ikke havde nogen fordel ved at smadre den danske infrastruktur og produktionskapacitet (dvs. fabrikker og landbrug). De havde øjnene fast rettet mod dansk landbrug, der gennem krigen fik den rolle at levere mad til den tyske hær. Det var der mange danske bønder der tjente gode penge på, og denne såkaldte "samarbejdspolitik" er stadig årsag til debat.
Samarbejdspolitikken gjorde, at den danske regering fortsat kunne lede Danmark, selvom man tog imod ordrer fra Tyskland om alt, hvad der interesserede besættelsesmagten. Man samarbejdede med tyskerne for at spare menneskeliv, mens man i realiteten ventede på, at stærkere allierede slog tyskerne militært. Fra begyndelsen af besættelsen eksisterede der illegale modstandsgrupper, der forsøgte at sabotere tyskernes besættelse. Der gik dog nogen tid, før disse grupper voksede sig store og betydningsfulde.
I oktober 1943 indledte nazisterne en "Jødeaktion" i Danmark, og de danske jøder måtte flygte. Størstedelen af dem kom i sikkerhed i Sverige, der var neutrale under krigen. Det skete umiddelbart inden de stod til at blive arresteret af Gestapo, deporteret og sendt i døden, som andre jøder i territorier under Nazitysklands kontrol.
Læs om flugten til Sverige i 1943 her
Læs om deportationen her
Gestapo var Nazitysklands hemmelige politi. Det var en brutal elitestyrke, der tog sig af at gennemføre jødeaktioner. Når jøderne skulle arresteres og deporteres til lejrene, og når de flygtede, var det Gestapo, der opsporede dem. Det var også Gestapo, der var fortrop i kampen mod modstandsfolk, som de var berygtede for at torturere og slå ihjel i deres hovedkvarterer.
Den danske regering og den danske befolkning generelt var imod, at de danske jøder skulle deporteres. Jøderne blev reddet takket være ikke-jødiske landsmænd, der advarede dem og hjalp dem med at flygte. At flugtplanerne lykkedes, skyldtes ikke mindst, at tyskerne lukkede et øje for operationen, men det vidste man ikke dengang.
Besættelsen varede frem til den 4. maj 1945, hvor en række tyske nederlag rundt om i verden førte til, at det nazistiske styre overgav sig. Danmark blev atter frit, og jøder og andre, der havde været på flugt, kunne vende tilbage.